
Dag 9
Mad er ikke kun brændstof. Mad kan føles som trøst, belønning, adspredelse, fejring og lettelse. Det er derfor, følelsesmæssig spisning er så almindeligt. Hvis du nogensinde har spist, fordi du var stresset, trist, kedede dig, var ensom, vred eller overvældet, er du ikke alene. Det betyder ikke, at du har fejlet. Det betyder, at du er et menneske. I dag handler ikke om at dømme følelsesmæssig spisning. Det handler om at genkende det tidligere, forstå hvad der egentlig sker, og give dig selv flere måder at reagere på.
Følelsesmæssig spisning betyder at spise som reaktion på følelser i stedet for fysisk sult. Det kan ske, når du er stresset, træt, ensom, trist, vred, keder dig, er angst eller endda begejstret. Nogle gange ser følelsesmæssig spisning ud som at spise meget på én gang. Andre gange er det små, gentagne snacks i løbet af dagen. Det vigtige spørgsmål er ikke: “Var denne mad god eller dårlig?” Det bedre spørgsmål er: “Hvad følte jeg, da jeg havde lyst til at spise?” Det spørgsmål hjælper dig med at forstå det reelle behov bag trangen.
Følelsesmæssig spisning følger ofte en udløser. Almindelige udløsere inkluderer: Stress fra arbejde, økonomi, familie eller ansvar. Tristhed efter skuffelse eller ensomhed. Kedsomhed, når der ikke er noget interessant at lave. Vrede efter konflikt eller frustration. Træthed efter en lang dag. Angst for fremtiden. Følelsen af ikke at blive værdsat eller at være overvældet. Disse følelser kan skabe ubehag, og hjernen leder naturligt efter hurtig lindring. Mad bliver en hurtig løsning. Ikke fordi du er svag, men fordi mad er tilgængelig, velkendt og ofte følelsesmæssigt forbundet med trøst.
Mad kan trøste dig på kort sigt. Sød, salt, cremet, sprød eller kalorierig mad kan give hurtig nydelse og adspredelse. Det kan midlertidigt reducere følelsesmæssigt ubehag eller give din hjerne en følelse af belønning. Den kortsigtede trøst er virkelig. Problemet er, hvad der sker bagefter. Hvis mad er det eneste værktøj, du bruger til følelser, kan du senere føle skyld, tunghed, tab af kontrol eller frustration. Den oprindelige følelse kan også stadig være der. Mad kan distrahere fra en følelse, men det løser ikke altid følelsen. Det er derfor, du har brug for flere værktøjer.
Målet er ikke at blive en robot. Du vil nogle gange spise for trøst, fejring, nydelse eller samvær. Det er en del af det virkelige liv. Målet er at genkende følelsesmæssig spisning tidligere. I stedet for kun at opdage det efter at have overspist, kan du lære at lægge mærke til det før eller under trangen. Det giver dig et valg. Du kan stadig beslutte dig for at spise. Men du kan gøre det med mere bevidsthed, en bedre portion, eller efter først at have prøvet en anden mestringsstrategi. Fremskridt betyder at skabe plads mellem følelsen og spisningen.
Når en trang opstår, så lad være med at bekæmpe den med det samme. Hold en pause i 10 minutter. I løbet af den tid, spørg dig selv: “Hvad føler jeg lige nu?” “Hvad skete der før denne trang?” “Er jeg fysisk sulten, eller følelsesmæssigt utilpas?” “Hvad har jeg egentlig brug for?” En pause betyder ikke, at du forbyder maden. Det betyder, at du giver dig selv tid til at forstå trangen, før du reagerer automatisk. Mange trang-oplevelser bliver svagere, når du sætter farten ned. Og selv hvis du stadig spiser, har du øvet dig i bevidsthed.
Hvis trangen er følelsesmæssig, så prøv én lille mestringsstrategi, før du spiser. Eksempler: Gå en kort tur. Drik vand eller te. Skriv én sætning om, hvordan du har det. Tag 10 dybe vejrtrækninger. Send en besked til en ven. Stræk ud i to minutter. Træd væk fra din skærm. Lyt til beroligende musik. Tag et brusebad. Ryd op i et lille område. Gå udenfor for at få frisk luft. Forbered en balanceret snack i stedet for at spise tilfældigt. Målet er ikke at erstatte mad med en perfekt vane hver gang. Målet er at lære din hjerne, at mad ikke er den eneste måde at få det bedre på.
At logge dit humør er en enkel måde at finde mønstre på. Før eller efter en spisesituation, skriv ned: Hvad spiste jeg? Hvad følte jeg? Hvor sulten var jeg fra 1 til 10? Hvad skete der, før jeg fik lyst til at spise? Hvordan havde jeg det bagefter? Du behøver ikke lange noter. Selv ét ord kan hjælpe: Stresset. Keder mig. Ensom. Vred. Træt. Trist. Angst. Rolig. Sulten. Over tid afslører disse små logs dine mønstre. Når du ser mønsteret, kan du ændre planen.
Du kan ikke kontrollere hver eneste følelse. Men du kan lære, hvordan du normalt reagerer på følelser. Det er her, kontrollen begynder. Hvis du ved, at du snacker, når du er stresset, kan du forberede en stressplan. Hvis du ved, at du spiser, når du keder dig, kan du planlægge aftenaktiviteter. Hvis du ved, at ensomhed fører til trang, kan du bygge samvær ind i din dag. Hvis du ved, at træthed fører til overspisning, kan du forenkle aftensmaden og prioritere søvn. Følelsesmæssig spisning bliver lettere at håndtere, når det ikke længere er usynligt. Bevidsthed er ikke straf. Bevidsthed er magt.
At forsøge at håndtere følelsesmæssig spisning udelukkende med strenge madregler. Regler som “Jeg vil aldrig spise slik igen” lyder måske stærke, men de fejler ofte, hvis den virkelige udløser er stress, tristhed, ensomhed, kedsomhed eller vrede. Du er nødt til at adressere følelsen, ikke kun maden.
Lav en simpel “før mad”-liste. Skriv tre ting ned, som du kan prøve, før du spiser følelsesmæssigt. Eksempel: 1. Drik vand og vent 10 minutter. 2. Skriv én sætning om, hvad jeg føler. 3. Gå en kort tur eller stræk ud. Hold listen enkel. Når følelserne er stærke, virker simple handlinger bedre end komplicerede planer.
Hvis der opstår en trang i dag, så vent 10 minutter og notér følelsen bag den. Brug denne sætning: “Jeg vil gerne spise lige nu, fordi jeg føler…” Døm ikke svaret. Bare læg mærke til det. Efter 10 minutter, tag det næste ærlige valg.
Følg dette som en guidet rejse
Opret en gratis konto for at låse op for daglige quizzer, missioner, streaks og en coach, der tilpasser sig dine fremskridt.
Start gratis →